Få gang i forretningen med mødebooking

Nogle af de helt basale elementer, når man driver en virksomhed, er at man naturligvis har et produkt eller en service at sælge, men et andet ligeså vigtigt element er at man er i stand til at sælge og komme i kontakt med kunder. Med mødebooking kan man identificere de potentielle kunder, og få arrangeret møder med dem.

Hvad er mødebooking?

Det er betegnelsen for den telefoniske kontakt, der typisk foregår inden et salgsmøde med en ny potentiel kunde. Ofte vil man skulle ringe til emner, der ikke tidligere har været kontakt til, for at få nye fisk på krogen. Disse opkald kan varetages af en sælger, men det kan også være en decideret mødebooker, der udelukkende beskæftiger sig med denne del, og hyres til specifikt at skulle ringe kunderne op. Nogle steder vil denne stilling dog blive slået op som en salgsstilling eller en salgskonsulent. Det hører til en genre, der kan betegnes som telemarketing, der ellers normalt drejer sig om direkte salg over telefonen. Dette skyldes måske at man ofte outsourcer dette til callcentre.

Kan det betale sig at bruge mødebooking?

Det er ikke altid den bedste løsning, for der er her tale om en stor investering, der i nogle tilfælde overstiger den indtægt man vil opnå med de nye kunder. Desuden er det ikke alle opkald der fører til et møde, og det er langt fra alle møder der fører til salg. Man kan derfor generelt sige, at det er en god idé, hvis man kan få en stor kontrakt ud af et salg, hvis der sælges mange produkter i ét salg eller hvis der er tale om en stor engangsinvestering. Man skal ikke vælge denne vej, hvis man ikke har tiden eller kompetencerne til at holde et godt salgsmøde.